Egentlig giver det ikke mening at tale om at lave en Keno-strategi, da det jo er fuldstændig tilfældigt, hvilke numre der bliver udtrukket. Når vi alligevel har valgt at tage emnet op, skyldes det, at du jo sagtens kan lægge en strategi for, hvordan du gerne vil spille Keno og dermed få den sjoveste oplevelse. For det handler først og fremmest om, at du har det sjovt. Du kan ikke gøre fra eller til i forhold til, om du vinder, da du jo ikke kan styre, hvilke tal der bliver udtrukket.
Når du spiller, er det altid en god ide, at du lægger en økonomisk strategi – og så handler det om, at du holder dig til den. Det sikrer, at du ikke kommer til at bruge penge på at spille, som du ikke har råd til at miste. Keno skal være et sjovt og fornøjeligt spil, der er med til at give dig noget spænding i hverdagen – det skal ikke ruinere dig. Heldigvis kan du i Keno max spille for 100 kroner per gang.
En Keno strategi, der kan være med til at gøre det sjovere for dig at spille, er, at du spiller på dine lykketal. Det kan være dine børns fødselsdag, dit husnummer, din skostørrelse eller bare et tal, som du har en særlig forkærlighed for. Du kan vælge mellem tallene fra 1 til 70 og kan spille på op til 10 tal.
Når du vælger at spille på dine lykketal, bør du holde fast i at spille på dem – også selvom det måske ikke lige er dem, der bliver udtrukket. Det vil nemlig være rigtig ærgerligt for dig, hvis du en dag prøver at spille på nogle andre tal, og det så endelig er dine lykketal, der bliver trukket.
Denne Keno-strategi er for dem, der gerne vil følge Keno udtrækningerne nøje og laver en statistik over, hvilke tal der ofte bliver udtrukket. Hver dag bliver trækningerne offentliggjort på nettet og på tekst-tv.
Når du har en statistik over for eksempel fem eller ti dage, kan du spille på de tal, der ofte er blevet trukket. Selvom det er helt tilfældigt, hvilke tal der bliver udtrukket, kan det alligevel føles som om, at der er nogle tal, der i nogle perioder bare bliver trukket oftere end andre – og så er det jo rart, at du har spillet på dem.
Når du laver statistik, kræver det, at du har meget tid til at sætte dig ind i tallene. Det er dog en rigtig hyggelig hobby at have, og for nogle er det et fast ritual, at de tjekker Keno-tallene hver aften kl. 21:30, når de bliver offentliggjort.
Denne Keno-strategi er egentlig bare omvendt af strategien ovenfor. Her spiller du på de tal, der ikke er blevet trukket i lang tid ud fra teorien om, at de nok snart bliver trukket. Hvilken af de to teorier du foretrækker, kommer meget an på, hvordan du er som person. Du kan selvfølgelig også vælge en kombination af begge strategier, hvor halvdelen af dine tal er nogle, der ofte er blevet udtrukket, og halvdelen er nogle, der ikke er blevet trukket i et stykke tid.
Med denne Keno-strategi kommer du selvfølgelig også til at bruge noget tid på at lave en statistik over, hvilke tal der er blevet udtrukket, og hvilke der ikke er.
I et Keno spil er der som nævnt 70 tal. Der vil derfor højst sandsynligt være en stor spredning af tallene. Det kan derfor også være en strategi for dig, at du vælger nogle tal, der ligger langt fra hinanden i håb om, at det er dine tal, der bliver udtrukket.
Du kan lave forskellige systemer til, hvilke tal det skal være, der ligger langt fra hinanden. Nogle vælger bare hvert 10. tal og spiller på dem, andre vælger for eksempel 1, 12, 23, 34 og så videre. Men det er helt op til dig, hvordan du vil opnå den bedst mulige spredning af dine tal.
Kender du det udtryk med, at en alkoholiker er en ædru alkoholiker, som vælger ikke…
Find det bedste spilleindhold Hører du til blandt de mange, der holder af at spille…
Både børn og voksne synes, at det er sjovt at løse de udfordrende sudokuopgaver. Derfor…
Krydsord er både en sjov måde at få tiden til at gå, men er også…
Reglerne til Backgammon er forholdsvis simple. Det gør, at du hurtigt kan komme i gang…
Hvis du er født under en heldig stjerne, er Red Dog Poker det rette spil…