Categories: Video Poker

Sådan spiller du de forskellige former for video poker spil

Video poker er i sig selv et meget simpelt pokerspil. Du har ingen modstandere og behøver derfor ikke at bekymre dig om, hvordan de spiller. Du skal udelukkende have fokus på dit eget spil og på at få en god hånd. Det er derfor et rigtig godt spil for dig, der gerne vil finpudse din teknik i forhold til de forskellige hænder, eller bare ikke bryder dig om at bluffe, som du jo skal i et rigtigt pokerspil.

Der findes en række forskellige former for video poker spil. I alle spillene starter du med at placere et bet, inden du går i gang med at spille. Typisk vil du have købt nogle mønter på casinosiden og kan nu vælge at spille mellem en og fem mønter på spillet. Jo flere mønter du spiller, des større vil gevinsten være, hvis du vinder.

Derefter får du fem kort og skal udvælge, hvilke du vil beholde, og hvilke du vil bytte til andre kort for at kunne skabe den bedst mulige hånd. Når du har fået dine nye kort, bliver det gjort op, om du får nogen gevinst ud fra, hvor god en hånd du har kunnet lave.

Forskellige former for video poker spil

Video poker er ikke bare en type spil, men der findes flere forskellige variationer. Princippet er det samme med, at du får nogle kort, har mulighed for at beholde nogle, kan bytte andre og så derefter skal skabe en god hånd. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på, hvilken form for video poker du spiller, da der er nogle variationer i forhold til, hvordan de forskellige kort kan bruges, og hvordan gevinsterne derfor er.

Jacks or Better

Jacks or Better er den mest udbredte form for video poker. I spillet skal du mindst have et par knægte for at få en gevinst. Ellers er det de samme hænder, der giver store gevinster i forhold til et almindeligt spil poker.

Deuces Wild

Deuces Wild er også en meget almindelig form for video poker. I spillet kan toerne – deuces – gælde for alt. Det vil sige, at du kan bruge dem til at udfylde den plads, hvor du mangler et kort.

Fordi det bliver nemmere for dig at få en Royal Flush, der er den bedste hånd i video poker, giver den ikke lige så høj en gevinst, hvis den indeholder toere. Man skelner derfor mellem en Natural Royal Flush uden toere og en Deuces Royal Flush med toere.

Derudover er der den vigtige undtagelse i forhold til de andre hænder i de andre spil, at du får dine penge 1000 gange igen, hvis du får fire toere og har satset 5 mønter på spillet. Fordi toerne kan gælde for alt, er det muligt for dig at få fem ens i spillet. Det bliver belønnet med, at du får pengene 80 gange igen.

Jokers Wild

I Jokers Wild eller Joker Poker, som denne version af video poker også bliver kaldt, er der en joker med udover de 52 almindelige spillekort. Denne joker kan gælde for alt. Igen vil man derfor skelne mellem at have en Natural Royal Flush og en Joker Royal Flush.

I dette spil er det også muligt for dig at få fem ens, fordi du kan bruge jokeren som det femte kort. Det er dog noget mere lukrativt for dig at få fem ens i Jokers Wild frem for i Deuces Wild, fordi du i dette spil får dit bet på 5 mønter 1000 gange igen ved fem ens.

Aces and Eights

I denne version af video poker er det esserne og otterne, som du skal samle på. Begge er nemlig med til at give dig en særlig bonus, når gevinsterne efterfølgende skal udbetales.

Aces and Faces

Aces and Faces minder om Aces and Eights. I denne version er det bare billedkortene og esserne, der giver dig en bonus. Hvis du har fire ens billedkort eller fire esser, giver det dig derfor en ekstra bonus.

Double Bonus Poker

I Double Bonus Poker er der en dobbelt bonus at hente, hvis du har fire essere, 2’ere, 3’ere eller 4’ere på hånden. Ellers gælder det lige som i de andre spil for dig om at have så gode kort som muligt – og Royal Flush er selvfølgelig stadig den bedste mulighed.

 

Emilie Ann Jacobsen

Share
Published by
Emilie Ann Jacobsen

Recent Posts

Således undgås ludomani trods besøg på casino

Kender du det udtryk med, at en alkoholiker er en ædru alkoholiker, som vælger ikke…

5 år ago

Få spilleoplevelser på de bedste casinoer

Find det bedste spilleindhold Hører du til blandt de mange, der holder af at spille…

5 år ago

Sudoku er sjov underholdning for børn og voksne

Både børn og voksne synes, at det er sjovt at løse de udfordrende sudokuopgaver. Derfor…

5 år ago

Krydsord er fantastisk tidsfordriv og hygge

Krydsord er både en sjov måde at få tiden til at gå, men er også…

5 år ago

Få styr på Backgammon reglerne

Reglerne til Backgammon er forholdsvis simple. Det gør, at du hurtigt kan komme i gang…

6 år ago

Red Dog Poker er et sjovt og simpelt pokerspil

Hvis du er født under en heldig stjerne, er Red Dog Poker det rette spil…

6 år ago