Kom i gang med at spille terninger online

Der er blevet spillet terninger i cirka 2500 år. Hvornår præcis man begyndte at spille om penge, vides ikke, men mon ikke det har været ret hurtigt efterfølgende. Det giver derfor god mening, at du også har en lang række forskellige former for terningspil online, som du kan vælge imellem, i en digital verden.

Ofte er terningspillene simple at gå til, når du har sat dig ind i reglerne. Det er nogle spil, hvor tempoet er højt, og hvor der ikke går lang tid, før du finder ud af, om det er dit nummer, som terningerne vender, eller ej. Dermed bliver spændingen hurtigt udløst, og du kan gå i gang med det næste spil. Det gør dog som regel kun, at dit humør bliver endnu højere, når det går så hurtigt, og der er så meget gang i den.

Der findes mange forskellige former for spil med terninger online. Vi kommer ind på nogle af de mest almindelige spil her, som du vil kunne støde på i danske casinoer.

Craps er en klassiker blandt spil med terninger online

Spillet Craps kan godt virke forvirrende, når du lige skal til at sætte dig ind i det. Der er en række forskellige bets, som du skal holde styr på. Overordnet går det dog ud på, at du spiller på, hvordan antallet af øjne kommer til at være på de terninger, der bliver kastet. Det behøver ikke at være dig, der kaster terninger, for at du kan spille. Det gør, at der hele tiden bliver foretaget bets i løbet af et spil Crabs, og det er netop noget af det, der er med til at gøre, at tempoet kommer til at være så højt hele tiden.

De mest almindelige bets i Craps er Pass Line og Don’t Pass Line. Ved et Pass Line bet spiller du på, at shooteren (den, der kaster terningen) slår enten 7 eller 11. Gør vedkommende det, går dit bet videre til næste runde og bliver fordoblet. Hvis shooteren slår 4, 5, 6, 8, 9 eller 10, får du et point og venter igen på, at der bliver slået 7. Hvis shooteren slår 2, 3, eller 12, som alle tre er craps, taber du dit bet.

Hvis du spiller et Don’t Pass Line bet, spiller du på, at shooteren slår craps. Du spiller dermed mod shooteren, da det heller ikke er godt for ham eller hende at slå et af de tre cifre, der giver craps.

Der er en række andre bets i forbindelse med craps, som det er en god ide, at du sætter dig ind i, inden du begynder at spille.

Sic Bo er et favorit terningspil i Asien

Sic Bo er et gammelt kinesisk spil, der er blevet spillet i mange hundrede år. Navnet betyder “to terninger”, hvilket er ret underligt, fordi spillet faktisk spilles med tre terninger. Det er et spil, der er meget populært i Asien, og tager du på casino der, vil du finde massevis af borde, hvor du kan spille Sic Bo. På vestlige casinoer er det slet ikke lige så populært, og du vil ofte finde Sic Bo bordet i et hjørne nede bagved. Heldigvis er det nemt nok for dig at finde på de vestlige casinosider; der bliver ikke gjort forskel i forhold til de forskellige former for terningspil.

I spillet kan du spille på en eller flere kombinationer af de tre terninger. Hvis den kombination af terninger, som du har spillet på, bliver slået, vinder du, ellers taber du. Så langt er Sic Bo meget simpelt. Som med Craps, er der dog en række forskellige bets, som du skal sætte dig ind i, inden du kan komme i gang med at spille.

Et af de mest almindelige bets, blandt andet fordi der er en så stor sandsynlighed for, at du i hvert fald får dine penge tilbage 1 til 1, er Small Bet eller Under 11. Her spiller du på, at antallet af de tre terningers øjne kommer til at være under 11. Er det det, får du dit bet tilbage. Det er kun, hvis terningerne har tre ettere, tre toere eller tre treere, at du ikke gør. Der er 108 kombinationer med tre terninger under 11, og kun tre af dem giver dig ikke dine penge tilbage. Derfor er Small Bet et meget sikkert valg.

Gentlemanspillet Hazard

Hazard var et populært terningspil i 1700- og 1800-tallet i England. Det blev eksporteret til USA, hvor det udviklede sig til Craps. Spillet siges at være opfundet af tempelridderne, da de kedede sig under belejringen af byen Hazart eller Azart, deraf selvfølgelig navnet på spillet.

Du spiller Hazard ved at vælge en, der skal være caster, altså den der kaster terningen. I kan starte med at slå om det eller udvælge en, da alle kommer til at slå med terningen på et tidspunkt. Casteren skal vælge sin main, som er et nummer mellem 5 og 9. I nogle tilfælde skal casteren slå med terningen, indtil vedkommende rammer et tal mellem 5 og 9. Hvis du som caster selv har mulighed for at vælge, hvilket tal der skal være din main, bør du vælge 7, da det er nemmest at slå.

Spillet spilles med to terninger, og casteren slår, indtil han eller hun har tabt tre gange. I andre spillere vinder, når casteren taber, så I skal undervejs huske at indsamle de penge, som I vinder. Nogle slag kaldes chance-numbers og giver hverken en gevinst eller fører til tab for nogle af jer rundt om bordet. Det drejer sig om 4, 5, 6, 8, 9 og 10. Hvis du som caster, slår det samme nummer to gange i træk, vinder du. Hvis du slår din main, efter du har slået et chance-number, taber du.

Derudover kommer det an på din main, om du taber eller vinder.

– Hvis du har en main på 5 eller 9, taber du.
– Hvis du slår 11 eller 12, efter du har slået din main.
– Hvis din main er 6 eller 8, taber du, hvis du slår 11, efter du har slået din main, men du vinder, hvis du slår 12.
– Er din main 7, er det omvendt, hvor du taber, hvis du slår 12, men vinder, hvis du slår 11.

Emilie Ann Jacobsen

Share
Published by
Emilie Ann Jacobsen

Recent Posts

Således undgås ludomani trods besøg på casino

Kender du det udtryk med, at en alkoholiker er en ædru alkoholiker, som vælger ikke…

5 år ago

Få spilleoplevelser på de bedste casinoer

Find det bedste spilleindhold Hører du til blandt de mange, der holder af at spille…

5 år ago

Sudoku er sjov underholdning for børn og voksne

Både børn og voksne synes, at det er sjovt at løse de udfordrende sudokuopgaver. Derfor…

5 år ago

Krydsord er fantastisk tidsfordriv og hygge

Krydsord er både en sjov måde at få tiden til at gå, men er også…

5 år ago

Få styr på Backgammon reglerne

Reglerne til Backgammon er forholdsvis simple. Det gør, at du hurtigt kan komme i gang…

6 år ago

Red Dog Poker er et sjovt og simpelt pokerspil

Hvis du er født under en heldig stjerne, er Red Dog Poker det rette spil…

6 år ago