Hvis du er virkelig god til at sammensætte gode pokerhænder, eller hvis du gerne vil være det, er Pai Gow Poker det rigtige spil for dig. Det er en pokerversion, der er inspireret af et gammelt kinesisk spil, der blev spillet med fliser, der minder om dominobrikker. For at gøre det mere kompatibelt med det vestlige marked, bliver det dog spillet med et almindeligt sæt spillekort med 52 kort og en joker i.
Spillet foregår på den måde, at alle spillere ved bordet og dealeren får syv kort. De syv kort skal du fordele til to pokerhænder. Den ene skal have fem kort og skal være den bedste. Den anden skal have to kort og skal være den dårligste af de to. Du bør være opmærksom på, at det varierer fra casino til casino, om es-2-3-4-5 er den dårligste eller næstbedste kombination.
Der indgår en joker i spillet, som du kan bruge til at erstatte det kort, som du gerne vil have. Det kan for eksempel være til at fuldende en Straight eller en Flush.
Hvis der er en ledig plads ved et spil Pai Gow Poker, vil der stadig blive givet kort til den plads. Denne hånd bliver kaldt dragehånden, og de andre spillere ved bordet har mulighed for at spille på denne hånd. Det er den spiller, der først siger til, der får lov til at spille dragehånden.
Når du spiller på dragehånden, skal du placere et bet på den. Det skal ligge mellem minimumsbettet på bordet og det bet, som du har placeret på din egen hånd.
Det er dog ikke dig selv, der bestemmer, hvordan dragehånden skal se ud. I stedet er det dealeren, der sætter dragehånden op efter nogle på forhånd fastlagte regler. Hvis du selv skulle sætte dragehånden op, ville du nemlig blive påvirket af de kort, som du allerede har på hånden.
Når alle spillerne har sat deres to hænder op på den bedst mulige måde, viser de dem til hinanden og dealeren. Din hånd med fem kort skal altid være bedre end den med to kort. Er den ikke det, bliver hånden erklæret ugyldig, og du taber.
Du vinder, hvis begge dine hænder er bedre end dealerens. Hvis en eller begge dine hænder er dårligere end dealerens, taber du. Vinder du over dealeren, får du dine penge to gange igen.
Kender du det udtryk med, at en alkoholiker er en ædru alkoholiker, som vælger ikke…
Find det bedste spilleindhold Hører du til blandt de mange, der holder af at spille…
Både børn og voksne synes, at det er sjovt at løse de udfordrende sudokuopgaver. Derfor…
Krydsord er både en sjov måde at få tiden til at gå, men er også…
Reglerne til Backgammon er forholdsvis simple. Det gør, at du hurtigt kan komme i gang…
Hvis du er født under en heldig stjerne, er Red Dog Poker det rette spil…