Hvis du godt kan lide at spille poker, men du ikke bryder dig om at skulle spille mod andre, er video poker det oplagte spil for dig. Her handler det udelukkende for dig om, at du skal skabe en så god hånd som muligt ud fra de kort, du får tildelt, og de kort, du kan bytte dig til. Du behøver altså ikke at sidde og holde øje med, om din modspillers øjenbryn sitrer en lille smule, eller hvad der nu ellers kan være tegn på, at din modspiller bluffer.
Tidligere kunne du kun spille videopoker på automaterne i et fysisk casino. I dag er det dog et meget populært spil på nettet også. Det skyldes, at det er en form for poker, der er meget nem at gå til, og at hvis du har den rigtige strategi, vil du uden problemer kunne vinde stort set hver gang.
Når du spiller video poker online, starter du med at placere et bet. Det bliver typisk gjort i nogle mønter, som du har købt på casinosiden. Du kan vælge at lægge mellem en og fem mønter som bet.
Derefter får du fem kort. Du skal nu bestemme, hvor mange kort du vil beholde, og hvor mange kort du vil have byttet ud. Det gør du ved at markere de kort, som du gerne vil beholde. Derefter får du nogle nye kort, og du skal nu skabe den bedst mulige pokerhånd ud fra de kort, som du har.
I video poker online er din hånd helt afgørende for, hvor god en gevinst du får. Det er derfor vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i de forskellige former for pokerhænder, inden du starter spillet. På den måde er du sikker på ikke at komme til at smide et kort ud, som kunne have givet dig en større gevinst.
Hvis du har spillet almindelig poker før, skal du dog være opmærksom på, at det ikke er alle hænderne fra almindelig poker, der giver gevinst i video poker. Derudover findes der flere forskellige former for video poker online, så du skal også holde øje med, hvilken form for video poker du spiller, og hvad der giver gevinst i forhold til det spil.
Royal Straight Flush: er den bedste hånd, du kan få i video poker online, og består af es, konge, dame, knægt og 10’er i samme kulør. Den giver dig dit bet 4000 gange igen, hvis du har satset fem mønter på spillet.
Straight Flush: er fem kort i rækkefølge og i samme kulør. Den giver dig dit bet 250 gange igen, hvis du har satset 5 mønter.
Fire ens: giver næsten sig selv: Her har du fire ens kort. Denne kombination giver dig dit bet 125 gange igen ved et bet på 5 mønter.
Fuldt hus: består af tre ens kort og et par af nogle andre kort. Du får dit bet 45 gange igen ved et bet på 5 mønter.
Flush: er fem kort i samme kulør, som ikke behøver at være i rækkefølge. Den er derfor en del nemmere at få end en Straight Flush og giver dig derfor også “kun” dit bet 30 gange igen, hvis du har satset 5 mønter.
Straight: er fem kort i rækkefølge. Kortene starter ved to og stopper ved es, du kan derfor ikke have kombinationer med es og to, men kan have alle andre kombinationer for at få en Straight. Du får dit bet 20 gange igen, hvis du har et bet på 5 mønter.
Tre ens: er en af de nemmere. Her skal du bare have tre ens kort på hånden. De øvrige kort spiller ingen rolle. Du får dit bet på 5 mønter 15 gange igen.
To par: er en hånd med to gange to ens kort. Du får dit bet 10 gang igen, hvis du har satset 5 mønter.
Et par: er en hånd, hvor du bare har to ens kort. Det varierer fra spil til spil, hvilke par der giver point. Du får dit bet 5 gange igen, hvis du har satset 5 mønter og får et par.
På de fleste casinosider har du mulighed for at spille video poker online gratis. Det giver dig mulighed for at øve dig på spillet og blive virkelig god til det, inden du kaster dig ud i at spille om penge.
Det gratis spil er også en god mulighed for dig, hvis du bare gerne vil spille for sjov. For det er virkelig sjovt at spille video poker online. Du skal sørge for at have tungen lige i munden for at være sikker på, at du ikke kommer til at smide et kort væk, som kunne vise sig at være meget værdifuldt for dig.
Når du spiller video poker online, har du langt bedre odds end ved mange andre former for casinospil. Hvis du er dygtig og har den rigtige strategi, kan du faktisk komme op på at vinde dine penge tilbage 100% eller mere. Der er derfor grund til, at du øver dig på spillet.
Det kan virke ulogisk, at et casino vil tillade et spil, der har så gode odds. For det handler vel for dem om, at de skal vinde penge, ikke? Jo, det gør det, men det er kun en lille del af spillerne, der bliver så gode, at de kan vinde deres penge tilbage med over 100 %. Det vil typisk være 2-3%. Der vil derfor stadig være mange, der taber mere, end de vinder, og som derfor giver en profit til casinoerne. Men hvis du kan komme til at være blandt de 2-3% bedste, er der altså gode penge at tjene på spillet.
Når du spiller på en casinoside med dansk licens, er din gevinst endda allerede fratrukket skat, hvilket vil sige, at de penge, som du vinder, også er dem, som du får udbetalt. Det er jo rart, at du ikke skal dele gevinsten med skattefar.
Kender du det udtryk med, at en alkoholiker er en ædru alkoholiker, som vælger ikke…
Find det bedste spilleindhold Hører du til blandt de mange, der holder af at spille…
Både børn og voksne synes, at det er sjovt at løse de udfordrende sudokuopgaver. Derfor…
Krydsord er både en sjov måde at få tiden til at gå, men er også…
Reglerne til Backgammon er forholdsvis simple. Det gør, at du hurtigt kan komme i gang…
Hvis du er født under en heldig stjerne, er Red Dog Poker det rette spil…