Både børn og voksne synes, at det er sjovt at løse de udfordrende sudokuopgaver. Derfor er det en god ide, at du fra en tidlig alder udfordrer dine børn med dem. Det gør dem bedre til at løse opgaver. Generelt er det altid godt, at du prøver at udfordre dem med den form for hovedbrud, hvor de skal bruge tid og koncentration på at løse dem. Det er nemlig med til at opbygge deres tålmodighed – og den får de brug for fremover, når de skal løse andre former for opgaver.
Der findes et stort udvalg af forskellige former for sudokuopgaver. Det er med til at gøre, at du nemt kan finde den type, der passer til det niveau, som dit barn er på – og som du selv er på selvfølgelig. Der findes nemme sudokuer, hvor der ikke er lige så mange felter og lige så mange tal at holde styr på. De er oplagte for en nybegynder at starte med. Lige meget om det er dig eller dit barn, der skal i gang med at prøve at løse sudokuer. I starten tager det nok lige noget tid, inden dit barn fanger systemet med sudokuer, men derefter vil han eller hun sagtens kunne løse dem på egen hånd.
Sudokuens oprindelse
Der er en udbredt opfattelse af, at sudokuen stammer fra Japan. Det er delvist rigtigt, men ikke helt. Sudokuen har nemlig sin oprindelse i Schweiz, hvor matematikeren Leonhard Euler, der opfandt den latinske kvadrant i 1783. Det er en forgænger for sudokuen, hvor der var 81 felter, og hvor tallene 1-9 skulle pusles på plads, så de kun optrådte en gang både lodret og vandret.
Derefter tog sudokuen forbi USA, hvor den blev samlet op af et krydsordsblad. De tænkte, at det kunne være sjovt for deres læsere at prøve kræfter med at løse den latinske kvadrant. De kaldte dog opgaven for Number Place.
I det amerikanske krydsordsblad så en japansk redaktør for et krydsordsblad opgaven. Han tænkte, at det lige ville være noget for hans læsere, da det japanske skriftsprog er svært at forene med en krydsord. Det var derfor ham, der definerede reglerne til den sudoku, som vi kender i dag, og gav den sit navn.
Derefter skulle sudokuen lige en tur forbi en newzealænder, der boede i USA, inden den blev udbredt i hele verden. Under en rejse i Japan fik newzealænderen Wayne Gould nemlig øjnene op for opgaven – og han var en vigtig drivkraft til, at hele verden i løbet af 2004 begyndte at løse sudokuer.
Find gratis sudokuer i aviser og på nettet
I dag er der stort set ikke et magasin og en avis med respekt for sig selv, der ikke har en sudoku eller to. Derudover er der også mange steder på nettet, hvor du kan finde gratis sudokuer. Det er med til at gøre, at du meget nemt kan få din lyst til at løse sudokuer styret – og få dit barn i gang med at løse dem. For de sjove opgaver er virkelig god underholdning, samtidig med at de skærper evnen til opgaveløsning.